KanonMatch
Propositioner


§1 - Tid og sted
  1. KanonMatcher spilles på Hjortespringbanen i perioden oktober til april begge måneder incl.
  2. KanonMatcher spilles på de i kalenderen angivne lørdage.
  3. KanonMatcher starter på de i golfbox bestilte starttidspunkter. Hvis SHGK tidsbestilling er inaktiv, er starttidspunkt det i kalenderen angivende tidspunkt. Normalt starttidspunkt er kl. 11:00. Mødetid er minimum 20 min før bestilte starttidspunkt (jf. regler for SHGK tidsbestilling i GOLFBOX).
  4. Der afholdes ingen matcher når banen er reserveret hele dagen til anden side på de fastlagte spilledage.
  5. Afholdes en turnering på en af de fastlagte spilledage, som alle Kanoner er inviteret til, vil dette undtagelsesvis også tælle for en KanonMatch.
§2 - Tilmelding og afbud
  1. Alle Kanoner er automatisk tilmeldt samtlige KanonMatcher.
  2. Afbud skal ske senest dagen før en KanonMatch.
  3. Kun afbud registreret på www.KanonGolf.dk er gyldige.
§3 - Matchens gyldighed
  1. Matchen er gældende hvis mindst 2 Kanoner deltager og samtlige af banens åbne huller gennemføres.
  2. I tilfælde af force majeure kan matchledelsen beslutte at afslutte en match inden samtlige af banens åbne huller er gennemført. I disse tilfælde sammentælles Stableford point for det antal huller som samtlige spillere har gennemført.
§4 - Matchledelse
  1. Matchledelsen går på tur, således at det er vinderen der har ansvaret for efterfølgende match. Er vinderen forhindret i at deltage i efterfølgende match vil matchledelsen tilfalde den næstbedste og der fremefter.
  2. Matchlederen har ansvaret for ledelsen af matchen. Hvilket indebærer:
    • Bestilling af starttider, eller læg bolde i boldrenden hvis Golfbox er ude af drift.
    • Fordeling af spillere i bolde.
    • Kontrollere om spillerne overtræder bøde-regulativet ($9).
    • Indsamling af scorekort.
    • Kåring af vinder og taber, herunder overrækkelse af trofæer.
    • Indberetning af resultater og evt. bøder direkte på www.KanonGolf.dk eller på KanonMatch Registreringsblanket til Web Masteren eller DB Administratoren.
§5 - Matchafvikling
  1. Uanset banetype spilles altid efter de i R & A gældende regler, samt eventuelle lokalregler og Kanonundtagelser (markeret med rød skrift).
  2. Sommerbane
    1. En sommerbane er en bane hvorpå regulering af DGU handicap kan finde sted.
    2. De enkelte medlemmer spiller med det i Kanonerne gældende handicap. Der spilles fra gul tee, med spillehandicap beregnet efter gul tee herre.
  3. Kombinationsbane
    1. En kombinationsbane er en bane der ikke giver ret til regulering af DGU handicap, men som ikke afviger væsentligt mht. længde fra en sommerbane og hullerne på green er normale i omkreds.
    2. Der spilles med måtter på alle kortklippede arealer som ikke er i hazarder, når opslag fra SHGK foreskriver brug af måtter. Er der tvivl om bolden ligger på et kortklippet areal konsulteres markøren/spiller i bold.
    3. I tilfælde hvor jorden er frosset kan måtter benyttes overalt.
    4. I tilfælde af unormale baneoverfladeforhold (meget vådt, meget langt græs o. lign.) kan matchlederen inden matchstart beslutte, at der kan benyttes måtter over alt, dog undtagen i hazarder.
    5. De enkelte medlemmer spiller med det i Kanonerne gældende handicap. Der spilles fra gul tee, med spillehandicap beregnet efter gul tee herre.
  4. Vinterbane
    1. En vinterbane er en bane der ikke giver ret til regulering af DGU handicap, og som i væsentligt grad afviger fra en sommerbane mht. længde og evt. antal huller og hullerne på green har større omkreds end normalt.
    2. Der spilles med måtter på alle kortklippede arealer som ikke er hazarder, når opslag fra SHGK foreskriver brug af måtter. Er der tvivl om bolden ligger på et kortklippet areal konsulteres markøren/spiller i bold.
    3. I tilfælde hvor jorden er frosset kan måtter benyttes overalt.
    4. I tilfælde af unormale baneoverfladeforhold (meget våd, meget langt græs eller lign.) kan matchlederen inden matchstart beslutte, at der kan benyttes måtter over alt, dog undtagen i hazarder.
    5. Bliver bolden borte i sne må der spilles uden straf, så nær som muligt på det sted, den oprindelige bold menes at være tabt.
    6. Bolden er i hul, hvis den er indenfor hullets omkreds, også selvom den ikke er under huloverfladen.
    7. Ligger bolden ikke indenfor hullets omkreds indenfor en normal (ikke mave- eller kosteskaftsputter) putterlængde, kan den erklæres som værende i hul, med tillæg af 1 slag. Bolden betragtes som værende indenfor en putterlængde fra hullet, hvis putterens skaft eller grip kan berøre bolden samtidig med at putterens hoved er nede i hullet.
    8. De enkelte medlemmer spiller med det i Kanonerne gældende handicap. Der spilles fra gul tee, med spillehandicap beregnet efter rød tee herre.
§6 - Pointfordeling
  1. Placeringerne i en KanonMatch bestemmes af scorede Stableford point (STP) efter almindelige regler for stableford turneringer.
  2. KanonMatchPoint (KMP) fordeles efter følgende nøgle:
    1. plads:
    2. plads:
    3. plads:
    4. plads:
    5. plads:
    10 point
    8 point
    6 point
    4 point
    2 point
  3. Ved pointlighed på 1. pladsen vinder spilleren med lavest handicap.
  4. Er der stadig lighed på 1. pladsen vinder spilleren med bedste bag-9/bag-8.
  5. Ved pointlighed på de øvrige pladser modtager alle involverede spillere det antal point placeringen giver ret til.
  6. Alle, til en Kanonmatch, fremmødte Kanoner, uden for top 5 placeringerne, modtager 1 KMP.
  7. En fremmødt Kanon der, uanset årsag, vælger af afbryde en runde kan, uanset placering, højst tildeles 1 KMP.
§7 - Øverste myndighed
  1. Regeljuntaen er øverste myndighed i forbindelse med kanonmatcher.
  2. I tvivlsspørgsmål er regeljuntaens afgørelse gældende og kan ikke ankes.
  3. Skulle der opstå uenighed i regeljuntaen omkring et tvivlsspørgsmål og kan beslutningen ikke afgøres ved en afstemning i regeljuntaen har Il Presidente det afgørende ord.
  4. Tvivlsspørgsmål skal afgøres senest inden næste kanonmatch.
§8 - Handicap
  1. I samtlige matcher omfattet af disse propositioner, vil der internt i Kanonerne blive foretaget HCP regulering.
  2. Internt i Kanonerne foretages der kun positiv handicap regulering. Dette betyder at handicap kun kan reguleres ned.
  3. I den første KanonMatch i hver Kanon-sæson, startes med det officielle DGU handicap. Dette reguleres herefter internt i Kanonerne iflg. § 8.2.
  4. I tilfælde hvor det officielle DGU handicap er lavere end det i Kanonerne gældende, er det DGU handicappet der er gældende.
§9 - Bøde-regulativ
  1. Vinderen af en match har pligt til at bære Kanonernes vinder-trofæ synligt på sit udstyr ved efterfølgende match. I modsat fald skal matchlederen sørge for at der indkræves en bøde på kr. 50,00 til Kanonernes kasse.
  2. Taberen af en match har pligt til at bære Kanonernes taber-trofæ synligt på sit udstyr ved efterfølgende match. I modsat fald skal matchlederen sørge for at der indkræves en bøde på kr. 50,00 til Kanonernes kasse.
  3. Er vinder- eller tabertrofæet ikke tilstede ved en match, indkræves en bøde på kr. 100,00 til Kanonernes kasse, fra indehaveren af trofæet. I dette tilfælde bortfalder bestemmelserne i §9 stk. 1 og stk. 2.
  4. Samtlige deltagere i en match har pligt til at bære en kanon synligt på sin person eller udstyr. I modsat fald skal matchlederen indkræve en bøde på kr. 20,00 til Kanonernes kasse.
  5. Alle Kanoner har pligt til at melde afbud til KanonMatcher. Meldes ikke afbud, senest dagen før en match, indkræves en bøde på kr. 20,00.
  6. Befinder en spiller sig ikke på 1. teested senest 20 minutter før første bolds spilletidspunkt indkræves en bøde på kr. 20,00.
§10 - Øl-regulativ
  1. I hver bold spilles om en runde øl. Taberne er den heldige giver.
  2. Kanonrundeøl – Opnår en spiller fire Stableford point eller flere end den spillede banes Stableford PAR (f.eks. 40 STP ved 18 huller og 36 STP ved 16 huller), giver spilleren øl til samtlige spillere i Kanonmatchen.
  3. Debutbajer - Vinder en spiller sin første sæsonsejr efter årsskiftet giver spilleren øl til samtlige spillere i Kanonmatchen.
  4. Dameøl
    1. Kommer et tee-slag ikke forbi dame tee markeringen (herunder også luftslag), koster det en omgang øl til bolden (dame-øl).
    2. På vinterbane regnes det normale dameteesteds målemarkering (firkantet rød markering på Hjortespringbanen) som dameteestedet.
    3. Hver spiller kan højest tabe en omgang dame-øl pr. runde.
    4. Lander et tee-skud bagved det sted hvor bolden blev placeret ved afviklingen af tee-skudet, koster det en omgang øl til samtlige spillere i Kanonmatchen. Denne omgang vil for deltagerne i bolden erstatte dame-øllen.