Referat
Generalforsamling 2005

Udskriv side

Referat af Kanonernes ordinære generalforsamling den 28. maj 2005, som blev afholdt hos Il Presidente.

Il Presidente bød velkommen og foreslog, at Michael valgtes til dirigent.

  1. Michael valgtes til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at den var beslutningsdygtig. Alle kanoner var mødt.
  2. Il Pesidente aflagde beretning, hvoraf især fremgik, at han lagde vægt på det sammenhold, der var i Kanonerne. Il Presidente mente, at Kanonerne havde hævdet sig fint i moderklubben både i forbindelse med kortaftener og turneringer. Il Presidente takkede ikke arrangementudvalget for den store indsats, det havde gjort! Måske fordi der ikke var en præmie på generalforsamlingsmatchen til nærmest hul. I øvrigt hyldedes vinderne af årets turneringer heller ikke.
    Vinder af kanonturneringen 2004/05: Leif
    Vinder af kanonweekendturneringen: Carlos
    Vinder af marathonturneringen: Kåre
    Il Presidentes beretning blev godkendt.
  3. Finansministeren forelagde regnskabet 2004/05 til godkendelse. Regnskabet ligger på hjemmesiden.
    Regnskabet blev godkendt.
  4. Forslag til ændring af vedtægternes § 7, nr.1 blev ensstemmigt vedtaget.
    § 7, nr.1 har nu følgende ordlyd: "Kanonernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskabsåret 2005 er dog fra 1. maj - 31. december 2005.

    Forslag til ændring af kanonmatchpropositionerne diskuteredes i meget lang tid og med meget stor talelyst. Emnerne, der blev berørt, var: Matchpropositionernes hjemmel, hvorvidt de skulle være dynamiske, ændring af kriterier for kåring af en vinder, nedsættelse af en regeljunta mv.
    Det besluttedes, at Il Presidente ville foranledige en gennemgang af vedtægterne, således at matchpropositionerne ville få hjemmel i vedtægterne. Vedtægtsændringen skulle gerne forelægges på en ekstraordinar generalforsamling inden kanonturneringens start.
  5. Kontingentet fastsættes uændret til 250 kr. pr. månede.
  6. Erik Vintov blev optaget i Kanonerne.
  7. Bjørn og Leif genvalgtes til henholdsvis Il Presidente og Finansminister. Kåre genvalgtes til revisor. Måske vil han på det næste regnskab erklære, at han har revideret det.
  8. Leif og Michael valgtes til arrangementsudvalget.
    Nytårskuren fastsattes til den 28. januar 2006 og generalforsmlingen til den 27. maj 2006.
Generalforsamlingen sluttede i tide - og så gik vi til bords, som vi plejer.......( Igen en stor tak til Marianne!)

Frederiksberg, den 22. juli 2005
Michael Holm, dirigent